Nina Sahl - Forfatter

Jeg hedder Nina, og jeg blev født en oktoberdag i 1980. 
(Faktisk var det aften.) Jeg er vokset op i Ballerup, og 
her bor jeg stadigvæk. Lidt fordi her er rart, og mest 
fordi der er noget skønt ved at samle kastanjer med mine børn samme sted, som min mor samlede kastanjer med mig.

Jeg skrev min første bog, da jeg var syv år. En drabelig sag om mord og bedrag på 17 fuldfede sider. Illustreret, selvfølgelig. I farver. (Blodrød i særdeleshed.) Siden har jeg skrevet en del andet også. Flest fagbøger. Det elsker jeg! I det hele taget er jeg top nørdet og vild med at lære nye ting. Min ene bror og jeg plejede at sige, at vi samlede på viden, da vi var små. Jeg er ikke holdt op endnu. Det er han vist egentlig heller ikke.

Mine yndlingsfarver er gul og lyserød, jeg sover bedst om morgenen, og jeg hader at støvsuge. Og så har jeg engang arvet en plante, som jeg ikke har slået ihjel endnu. Det er jeg ret stolt af.

Min mand hedder Sebastian og er vild med at bygge huse. Vi har to døtre, Nete og Asta. De er vilde med alt det, som teenagerpiger er vilde med. Og jeg er vild med dem – og med mandage og sort kaffe og når årstiderne skifter. Nå ja, og selvfølgelig med bøger af alle mulige slags.











       Lotte og jeg læser i min bog    Jeg snakker og snakker om min debutroman, krimien    Ella er skrevet af mig
             Fjernsyn for Børn                                  Den sidste dag med uskyld                            og tegnet af min
        - vores fælles historie.                                                                                                      ældste datter, 
              Georg putter.                                                                                                                  Nete Sahl
        (Han kan ikke læse ... )